Om NordS Byg

Kvalitet og håndværk du kan stole på

Hos NordS Byg tror vi på, at godt håndværk starter med tillid. Vi har mere end 15 års erfaring i branchen og har gennem årene hjulpet både private og erhverv med alt fra renovering og tilbygninger til specialopgaver i træ.

Mød manden bag NordS Byg

Vi sætter en ære i at levere håndværk, der holder

Hej – Jesper her. Jeg er ejer af NordS Byg og har arbejdet som tømrer i snart 20 år. Jeg begyndte min læretid i 2003 og fik mit svendebrev i 2007. Siden da har jeg arbejdet med mange typer tømreropgaver – store som små – altid med fokus på kvalitet og gode løsninger.

I 2012 startede jeg min egen tømrervirksomhed, som jeg i perioder har drevet på både fuld og deltid. Ved siden af håndværket har jeg uddannet mig inden for fugtteknik og skimmelsanering, så jeg kan tilbyde mine kunder en endnu bredere faglighed og rådgivning.

Fokus på kvalitet og gode oplevelser

Håndværk med respekt for både kunden og faget

Fra 2018 har jeg arbejdet som politibetjent, hvor jeg sideløbende har haft firmaet kørende. I foråret 2025 vendte jeg tilbage til håndværket på fuld tid – med fornyet energi og fokus på det, jeg brænder mest for: at skabe flotte resultater og gode kundeoplevelser under navnet NordS Byg.

For mig handler et godt samarbejde om dialog og tillid. Jeg går op i, at vi sammen finder den helt rigtige løsning, og at det altid skal være en positiv oplevelse at have en håndværker i hjemmet. Kvalitet, kommunikation og ordentlighed er nøgleordene i alt, jeg laver.